1:1
Coaching & partnership
1:1 Coaching er en kerneydelse i Built For This.
I samtalerne får du ikke bare en coach. Du får et menneske, der har arbejdet tæt sammen med mange, der er vant til at yde, præstere og gå den ekstra mil. Og et menneske, der selv har forsøgt at knokle sig ud af det meste.
Måske kan du mærke, at du kan arbejde dig igennem næsten alt. Men det giver ikke rigtig den ro, lethed eller tilfredsstillelse, du håber på og længes efter. Du overtænker. Du hænger fast i bekymringer eller skuffelser. Tankerne kører videre, længe efter dagen er slut.
Samtidig kan du fornemme, at der er mere. Mere potentiale. Mere lethed et sted. En retning, du gerne vil forfølge – du ved bare ikke helt hvordan.
Jeg kan hjælpe dig med at få tillid til dig selv (igen).
Tillid til din intuition.
Til det, du inderst inde godt ved.
For du har allerede det, der skal til.
Sammen finder vi en måde, du kan være i (arbejds)livet på, der føles mere dig.
![]()
“Ida har en sjælden evne til at være fuldt til stede. Hun lytter, og hun gør det svære konkret. Det har ændret, hvordan jeg ser på mit arbejdsliv – og ærligt talt mit liv generelt.”
![]()
“Ida udfordrede mine fastlåste mønstre på en tryg, nærværende og opbyggende måde – det gav mig klarhed og mod til at rykke mig i min karriere.”
![]()
”Ida er en stærk sparringspartner. Hun hjalp mig til at genvinde overblikket, finde de rette løsninger og tænke klart i en kompleks hverdag.”
Coaching 1
Built For This. Retning
Retning er forløbet for dig, der udadtil har det hele på plads.
Familien fungerer. Jobbet kører okay. Du siger ja til meget. Og du gør det udmærket.
Alligevel er det som om, livet handler mere om at overleve – end at leve.
Inden i er der ikke den ro, du havde håbet på. Du overtænker. Både de store og små beslutninger.
Om aftenen kører tankerne: Gjorde jeg det godt nok? Var jeg nærværende nok? Valgte jeg rigtigt?
Du tvivler på dig selv og på dine valg. Det er, som om de aldrig helt lander i dig.
Måske kan du mærke, at der må findes en lettere vej. En måde at prioritere på, hvor du ikke skal forklare dig. Hverken overfor andre eller dig selv.
Det er det, vi arbejder med her.
Du går fra forløbet med:
- Mere ro i dine valg og mindre støj i hovedet
- En klar fornemmelse af, hvad der faktisk betyder noget for dig
- Tillid til, at du kan prioritere i dit liv – også når det ser anderledes ud end andres
Coaching 2
Built For This. Potentiale
Potentiale er coaching forløbet for dig, der allerede leverer.
Du arbejder hårdt og målrettet. Du præsterer på jobbet. Du har ambitioner ved siden af – en sport, et projekt, noget, der betyder meget for dig. Du lægger tid, penge og kræfter i din udvikling.
Alligevel er det som om, din ind sats ikke afspejler sig i resultaterne. Du arbejder endnu hårdere.
Stiller større krav til dig selv. Men det forløser ikke det, du søger.
Hvad overser jeg? Skulle jeg presse endnu lidt mere? Hvorfor flytter det sig ikke mere?
Du kan mærke, at der er mere potentiale. Noget, der ligger lige uden for rækkevidde – du ved bare ikke, hvordan du når derhen.
Det gode er, du mangler ikke potentiale. Men vi kan uskyldigt komme til at kigge i den forkerte retning efter, hvordan vi får ad gang til det.
Potentiale bygger på en håbefuld og optimistisk forståelse af potentiale: du har allerede det, der skal til. Det handler ikke om at arbejde hårdere for at gøre dig mere fortjent. Det handler om at få adgang til et potentiale, der allerede er der.
Når vi ser det, er det en game changer.
Du går fra forløbet med:
- Adgang til det potentiale, der føles lige uden for rækkevidde – men som allerede er der
- En tydeligere fornemmelse af, hvad der faktisk holder dig tilbage
- Momentum, der bygger på klarhed – ikke på kamp
Coaching 3
Built For This. Lederskab
Lederskab er coaching forløbet for dig, der er ny i lederrollen.
Der sker noget, når vi bliver ledere første gang. Fra den ene dag til den anden skal du skabe retning.
Træffe beslutninger. Bære andres tvivl og motivere dem videre – også når du selv er usikker.
Det kan føles tungere, end du havde forestillet dig. Måske du stresser i det stille.
Gør jeg det godt nok? Er jeg for hård – eller for blød? Kan jeg tage den svære samtale uden at miste dem? Hvad hvis mit team gennemskuer, at jeg er I tvivl her?
Nogle gange tvivler du måske på, om ledelse alligevel var det rigtige for dig.
Heldigvis mangler du ikke noget for at finde klarhed og retning. Vi kan bare uskyldigt komme til at lede efter svaret de forkerte steder – i bøger, kurser og teorier, hvor det ikke bor.
Lederskab bygger på en enkel og befriende tanke: du har allerede det, der skal til. Det handler ikke om at samle flere værktøjer. Det handler om at finde fodfæste i det, der allerede er dit – din dømmekraft, din intuition, din måde at se mennesker på.
Når du ser det, forandrer lederopgaven sig. Det bliver lettere. Mere dig. Båret af tillid – ikke af indre pres.
Du går fra forløbet med:
- Fodfæste, selv når det er svært – i beslutninger, samtaler og travle dage
- Evnen til at lede fra din egen dømmekraft i stedet for frygten for at fejle
- En ledelsesstil, der føles som dig – som du naturligt og uanstrengt kan stå ved